Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Ny administrerende direktør i Lindpro

Claus Fibiger tiltræder den 1. april 2017 som ny adm. direktør i Lindpro A/S, der er landsdækkende inden for teknik og service.

Claus Fibiger bliver ny administrerende direktør i Lindpro. Han kommer fra en stilling som kommerciel direktør for Coor Danmark og har siden 2008 været en del af den danske direktion i Coor.

Gennem de seneste år har Lindpro gennemgået en strategisk transformation fra traditionel el-installationsvirksomhed til totalleverandør af tekniske løsninger af enhver kompleksitet. Samtidig står Lindpro over for at skulle søsætte nye strategiske initiativer, hvor det bærende element er et mere entydigt fokus på de to kerneområder, service og entreprise.

- Det glæder mig meget, at Claus Fibiger har takket ja til stillingen som ny adm. direktør i Lindpro. Claus er den ideelle kandidat til at videreføre vores strategiske udvikling, da han har solid erfaring fra Coor og Ernst & Young, der er projekt- og servicedrevne virksomheder. Her har Claus i en årrække skabt stærke resultater gennem kundeorienteret vækst og forretningsudvikling, siger Jørgen Nicolajsen.

- Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige mennesker i Lindpro. Jeg kender Lindpro som en professionel virksomhed med et godt fundament og en klar vision, og man er langt i processen med at definere videre strategiske initiativer. Mit bidrag bliver at sikre udvikling og implementering af disse initiativer med fokus på kunden og forretningen, siger Claus Fibiger.

Claus Fibiger erstatter Jørgen Nicolajsen, der har været konstitueret adm. direktør i Lindpro siden medio oktober.