Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Lindpro samler kompetencer på Sjælland

Lindpro har stærke kompetencer inden for industri og pharma, og nu skal det være nemmere at servicere kunderne inden for disse områder på tværs af geografi. Derfor samler Lindpro sine specialister i et tværgående industri- og pharmateam, der dækker hele Sjælland.

Det bliver Lindpros nuværende sektionschef Henrik Hockerup Keller, der hidtil har haft ansvaret for el-service i Storkøbenhavn, som nu kommer til at stå i spidsen for teknisk service og vedligehold til både traditionelle el-kunder og industri-/pharmabranchen på hele Sjælland. Det betyder konkret, at Henrik Hockerup Keller får udvidet sit ledelsesmæssige ansvar til også at omfatte Lindpros afdelinger i Hillerød, Kalundborg og Roskilde. Tidligere er Lindpros sjællandske aktiviteter inden for henholdsvis Maskin-Elektro, Sikring og VVS med succes ligeledes blevet samlet i tværgående teams.

”Med samlingen af vores kompetencer i tværgående teams kan vi i langt højere grad imødekomme vores kunders behov for en hurtig, kompetent og ensartet indsats. Den store kapacitet af de efterspurgte specialister, som samlingen giver os, sikrer både en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen og bedre mulighed for at fastholde og videreudvikle de nødvendige kompetencer, vores kunder efterspørger”, siger sektionschef i Lindpro Henrik Hockerup Keller.

Lokal nærhed bevares

Selvom alle Lindpros sjællandske el-afdelinger nu ledelsesmæssigt er samlet under ét, er den lokale nærhed stadig en væsentlig del af Lindpros DNA. De tre afdelinger i Hillerød, Kalundborg og Roskilde fortsætter uændret, så teknikere kører fortsat ud fra samme lokation som hidtil, og Lindpros kunder vil fortsat blive mødt af velkendte ansigter, som kender kundernes installationer og individuelle behov.

”For os er det vigtigt at kunne tilbyde vores lokale kunder den rette rådgivning og service med teknikere, der kender kundens anlæg og installationer, derfor kommer kunderelationer altid før geografi. Der, hvor den nye organisering gør en forskel for vores kunder, er, at vi nu kan tilbyde en langt større fleksibilitet fx i forbindelse med specielle behov eller ved ferietid. Det bliver nemmere at koordinere ressourcer på hele Sjælland, så en kunde med et helt særligt produktionsanlæg i fx Roskilde også kan få tilknyttet en specialist fra Hillerød, Kalundborg, København eller Næstved, hvis det er der, den største ekspertise i netop det pågældende anlæg findes”, slutter Henrik Hockerup Keller.