Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Nyt logo skal styrke Lindpros position

Lindpro fjerner pay-off og skifter farve på sit logo. Stærkere visuel identitet og et logo, der understøtter virksomhedens strategiske prioriteringer er målet.

Gennem de seneste år har Lindpro gennemgået en strategisk transformation fra traditionel el-installationsvirksomhed til totalleverandør af tekniske løsninger af høj kompleksitet. Samtidig står Lindpro over for at skulle søsætte nye strategiske initiativer, hvor det bærende element er et mere entydigt fokus på de to kerneområder, service og entreprise.

”Vores forretning har flyttet sig og vi laver i dag mere end kun el-tekniske installationer. Vores kunder efterspørger i stigende grad samlede tekniske løsninger, der eksempelvis også omfatter VVS, sprinkler og intelligent styring af hele anlægget. Det har vi taget konsekvensen af og fjernet vores pay-off ’elteknik for fremtiden’, så logoet favner hele vores kompetenceplatform”, udtaler Marlene Rau Bucholdtz, marketing- og kommunikationschef i Lindpro.

Et stærkere Lindpro på to ben

I foråret skærpede Lindpro sin profil og skabte med etableringen af seks teknikcentre rammerne for ligevægtig robusthed inden for begge sine kerneområder. På samme måde er logoets farve nu blevet skærpet fra lys gråblå til en mørkere gråblå, så virksomheden også visuelt udstråler større styrke og robusthed.

”Vi har et godt renommé, som vi skal holde fast i. Lindpro er ensbetydende med høj faglighed og kvalitetssikrede løsninger. Derfor bevarer vi vores logos grundform og justerer blot farven, så vi får et stærkere logo”, slutter Marlene Rau Bucholdtz.