Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Arssarnerit fejrer 40 år i Grønland

Lindpros datterselskab, Arssarnerit A/S, fejrer, at virksomheden har været Grønlands førende installationsforretning i 40 år. Begivenheden markeres med åbent hus den 29. april på virksomhedens adresse i Nuuk.

Den 1. maj 1976 åbnede Arssarnerit sin første afdeling i Nuuk og siden da er virksomheden vokset støt og roligt gennem årene til den betydningsfulde og velansete virksomhed, den er i dag, med ca. 100 grønlandske arbejdspladser og afdelinger i både Nuuk, Kangerlussuaq, Qaqortoq og Nanortalik.

”Vi er stolte over at have leveret driftssikre elinstallationer til rigtig mange af Grønlands markante byggerier og vores mange faste servicekunder gennem de sidste 40 år. Vi har altid sat en ære i at levere eltekniske ydelser af høj kvalitet samt at være en pålidelig og ansvarsfuld samarbejdspartner for vores kunder. Jeg er sikker på, at det er en af de væsentligste grunde til, at vi nu kan fejre 40 års jubilæum”, udtaler en glad Henrik Estrup, administrerende direktør i Arssarnerit A/S.

En socialt ansvarlig virksomhed

Med omkring 100 grønlandske arbejdspladser er Arssarnerit en vigtig spiller på det grønland-ske marked og sit ansvar bevidst.

”I Arssarnerit lægger vi vægt på også fortsat at kunne være en af drivkræfterne bag at skabe vækst til samfundet. Derfor gør vi meget ud af at sikre uddannelsesmuligheder for vores unge mennesker. Så vidt muligt er ca. 17% af vores samlede medarbejderstab altid lærlinge, fordi vi mener, at veluddannede unge mennesker er nøglen til en solid fremtid for Grønland”, siger Henrik Estrup.