Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Lindpro søger flere dygtige medarbejdere

Rekrutteringen er et led i en fokuseret indsats på at optimere processerne i afdelingen. De nye medarbejdere skal indgå i et stærkt team af kompetente kolleger, der servicerer virksomheder og organisationer i Kalundborg og omegn.

”Lindpro er på udkig efter flere dygtige medarbejdere, der skal varetage nøglepositioner i afdelingen i Kalundborg. Vi søger serviceledere, elektrikere og en afdelingsleder. Vi øger indsatsen i Kalundborg, og de nye medarbejdere skal være med til at styrke vores position på markedet,” fortæller Lars Kent, regionschef i Lindpro.

Lindpro har over en længere periode haft fokus på at tilpasse organisationen i Kalundborgafdelingen til den lokale markedssituation. Formålet har været at sikre de rette kompetencer og medarbejdere i huset til at servicere nye og eksisterende kunder.

”Vi har et stærkt team af erfarne og selvstændige folk, der kender vores kunder rigtig godt. Mange er startet hos Lindpro som lærlinge, og vi fejrer både 10 og 25 års jubilæer. Elektrikeruddannelsen er et godt grundlag for en tekniske uddannelse, og vi har en del medarbejdere, der læser videre og udnytter de mange muligheder, som uddannelsen giver,” fortæller projektchef Børge Nielsen, der selv har arbejdet hos Lindpro i mange år.

“Jeg har en varieret dagligdag med gode kollegaer og spændende opgaver hos mange forskellige kunder. Det er en fordel at være i stor koncern som Lindpro, hvor tingene bare kører, og jeg har det rette værktøj eller udstyr til at løse mine opgaver. Som fagmand får jeg mulighed for at udvikle mig i den retning, jeg ønsker, så længe det også gavner forretningen. Jeg har lige taget et kølecertifikat på eget initiativ – og vi bliver løbende videreuddannet,” fortæller Kim Lundberg Andersen, der er servicetekniker hos Lindpro.

Lindpro er klar til nye opgaver

Lindpro hjælper med drift og vedligehold på alle former for tekniske anlæg og installationer til industri, erhverv, bygning og bolig. Lindpro har samlet en lang række kompetencer under samme tag, hvilket betyder, at kunden kun behøver ringe til én leverandør. Blandt kompetencerne er el-installation, sikkerhedsløsninger, VVS, skræddersyede serviceaftaler, energivejledning og Hard Facility Management mfl. På den nye adresse hos moderselskabet MT Højgaard, har Lindpro et stærkt team af loyale og kompetente medarbejdere klar til at hjælpe.

”Jeg er glad for mit fag og har en alsidig hverdag hos Novo Nordisk, som er en fast kunde. Det ene øjeblik udskifter jeg lysstofrør, og det næste trækker jeg 240 kvadrat ledninger eller monterer intelligent lysstyring. Jeg har base hos Novo, og det giver mig mange gode relationer til de mennesker, der arbejder i de forskellige bygninger,” slutter Lars Rasmussen, der er industrielektriker hos Lindpro.