Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Optimal drift og optimering af eksisterende CTS anlæg

Få det optimale udbytte af dit CTS anlæg

Et CTS anlæg har til formål at spare energi, styre indeklimaet og sikre besparelser på driften. For at opnå disse mål, både i startfasen og løbende, er det nødvendigt at være opmærksom på de forhold, jeres CTS anlæg arbejder under. I opstartsfasen indreguleres og testes et CTS anlæg ofte, når bygningen kun er næsten færdig og/eller tom for brugere. Typisk ændres brugsmønstrene også over tid med flere brugere, ændret anvendelse af lokaler og lignende, hvilket har stor indflydelse på effektiviteten på et CTS anlæg.

Ekspert-undersøgelser peger på, at op mod 90 % af alle CTS anlæg leverer for lille effekt i forhold til investeringen, og det kan vi hos Lindpro tilbyde løsninger på, til fordel for økonomi, miljø og samfundet som helhed.

Indstillinger, tests og log-rapporter

Selv om et CTS anlæg er en kompliceret IT-løsning, er det ret enkelt at bruge i det daglige såvel som at optimere på nogle simple parametre. Når den systemansvarlige er dus med brugerfladen og mulighederne, får I stor effektivitet ud af jeres investering i et CTS anlæg.

Der er mange måder at optimere et CTS anlæg på, men herunder er de 3 primære områder kort beskrevet:

  • Indstillinger: De mest basale indstillinger er for temperatur, tid og zoner. Disse skal stemme overens med det ønskede indeklima i de forskellige zoner (lokaler) og på de tidspunkter de forskellige zoner anvendes
  • Log-rapporter: Et af de vigtigste værktøjer i ethvert CTS anlæg, når det gælder optimering og fejlfinding, er log-rapporter. Disse log-rapporter skal opsættes og sammensættes af den systemansvarlige, så de passer præcis til jeres behov og system
  • Tests: En god test at foretage regelmæssigt på alle indregulerede anlæg er step respons testen. Denne test kræver korrekt opsatte log-rapporter og kan afsløre fejl som fx spjæld, der ikke fungerer optimalt, utætte ventiler og lignende

Læs også: Bygningsautomatik til nybyg og modernisering

Servicering af jeres CTS anlæg, undervisning og hosting

Servicering af CTS anlæg er ikke et lovkrav, men med tanke på drift, økonomi og miljø, er der store fordele ved, at I definerer jeres egne krav til, hvordan, hvor ofte og af hvem service skal udføres. Når I anmoder om service på jeres CTS anlæg, er det vigtigt, at I er bevidste om, hvad og hvor meget I selv kan udføre, og hvad I ønsker udført af et servicefirma.

Lindpro tilbyder en lang række ydelser, så I får det optimale udbytte af jeres CTS anlæg, fx rådgivning om drift og optimering, fordelagtige serviceaftaler (service, opdatering, reparation), regelmæssig drift af anlæg og ikke mindst hosting.

Netop hosting har mange fordele, herunder online-adgang, høj oppetid, hurtig support, sikring af data og en reduceret investering. Lindpro tilbyder et godt, sikkert og allerede etableret set-up i MT Højgaards datacenter, der er klar til tilkobling til jeres system fra dag til dag. Kontakt BMS-afdelingen på bms@lindpro.dk eller ring direkte til serviceleder Carsten Pedersen på tlf. 40 90 70 32 for mere info om dette.

Vi rådgiver inden for alle grene af Trend® CTS anlæg

Vores specialister går i tæt dialog med jeres driftsansvarlige tidligt i processen for at finde den bedste individuelle løsning til drift og optimering af jeres CTS anlæg. Lindpro er Trend® Systemhus, men bringer også vores kompetencer inden for el og vvs i spil for at finde det bedste kompromis mellem funktionskrav, budgetrammer og integration med andre systemer.

Vil du vide mere om, hvordan Lindpro kan imødekomme jeres behov og udfordringer med løsninger til jeres CTS anlæg, skal du endelig kontakte os på tlf. 70 10 16 17 eller via kontaktformularen herunder. Vores medarbejdere står klar til at rådgive dig om, hvilke løsninger der passer bedst til jeres behov.

Kontaktpersoner