Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Et BMS system styrer og overvåger bygningens installationer

BMS system – hvad er det, og hvad kan det?

Begrebet BMS system er den oftest anvendte forkortelse for Building Management System. Det kaldes også bygningsautomation eller bygningsautomatik, og er en central styring af en bygnings tekniske anlæg og installationer. Et BMS system bruges med andre ord til at sætte flere enheder sammen, få dem til at tale sammen og derigennem optimere bygningens drift.

I tekniske beskrivelser benævnes et BMS system også som BAS (Building Automation System), BEMS (Building Energy Management System) eller CTS (Central Tilstandskontrol og Styring).

I relation til BMS systemer støder man ofte også på begrebet IBI, der er en forkortelse for Intelligente Bygnings Installationer. Det dækker over de konkrete installationer (varme, ventilation, lys, sikring etc.) i bygningerne, der muliggør en samlet styring via et BMS system.

Vil du vide mere om BMS, CTS, KNX, IBI, Wago eller Scada, så kontakt BMS-afdelingen på bms@lindpro.dk eller ring direkte til serviceleder Carsten Pedersen på tlf. 40 90 70 32.

Styring og integration

Et BMS system kan styre og optimere mange forskellige typer tekniske anlæg og installationer. Nedenfor kan du se et kategori-inddelt overblik over de anlæg/installationer, som Lindpro har erfaring med i relation til opsætning og drift af BMS system:

  • Styring: Varme, ventilation, køling, naturlig ventilation (vinduer), solafskærmning
  • Overvågning: Pumpebrønde, fjernvarmestik, elevatorer, udsugning og vedvarende energikilder som fx solceller
  • Energiregistrering: Indhentning og bearbejdning af data fra målere (el, vand, varme)
  • Integration: røg-/brand-ventilation, ABA (Automatisk Brand Alarmering), ABDL (Automatisk Brand Dør Lukning), AIA (Automatisk Indbruds Alarmering) m. fl

Læs også: Optimer dit CTS anlæg og spar op til 20% energi

Trend® CTS er det BMS system, Lindpro anbefaler

Det er vigtigt at vælge det rigtige BMS system fra starten, så etablering, drift, service og vedligeholdelse går så let som muligt. Trend® er en af verdens førende producenter af bygningsstyringssystemer, og det er årsagen til, at Lindpro anbefaler Trend® CTS som BMS system.

Du kan se meget mere om Trend® BMS system CTS, herunder virksomheden og løsningerne, på www.trendcontrols.com 

Vores kompetencer og erfaring med BMS system etablering og -servicering kommer dig til gode

Vores specialister går i tæt dialog med jeres driftsansvarlige, ejendomsfunktionær eller serviceleder for at finde frem til den bedste individuelle løsning til etablering, opgradering eller servicering af jeres BMS system. Vi fokuserer altid på at finde det bedste kompromis mellem funktionskrav, budgetrammer og integration med andre systemer.

Vil du vide mere om, hvordan Lindpro kan imødekomme jeres behov og udfordringer med løsninger til jeres BMS system, skal du endelig kontakte os på tlf. 70 10 16 17 eller via kontaktformularen herunder. Vores medarbejdere står klar til at rådgive dig om, hvilken løsning der passer bedst til dit behov.

Kontaktpersoner