Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Kompetente selvstændige sikringsteknikere til Lindpro Ålborg

Hører AIA, TVO og ADK til dine spidskompetencer og vil du være en del af en stor, veletableret virksomhed, hvor det er sjovt at gå på arbejde, så har vi jobbet til dig.

Du bliver en del af et dygtigt team, der sammen løfter de daglige sikringsopgaver

Opgaverne omfatter

• Opsætning/idriftsætning af AIA/TVO/ADK-anlæg i større og mindre omfang

• Konfiguration og programmering

• Servicering og fejlfinding af eksisterende anlæg

Din faglige baggrund

• Uddannet elektriker og har kendskab til svagstrømsinstallationer

• Erfaring med installation og servicering af AIA/TVO/ADK-anlæg

• Kendskab til et eller flere af produkterne NOX, Axiom, ATS, Milestone og Seculon anlæg

• Gennemført sikringsanlæg 1+2, TVO1 og ADK-kurserne

Dig som person

Din energi smitter af på de opgaver og mennesker, du omgiver dig med. Du arbejder selvstændigt med et godt overblik og tager et stort ejerskab for dine opgaver. Du er desuden kvalitetsbevidst og lægger vægt på ordentlighed i udførelsen af dit arbejde, så din kunde får en tilfredsstillende service.

Dine gode samarbejdsevner gør dig til en vellidt kollega og en god ambassadør for Lindpro ude hos kunden. Du er fleksibel og indgår gerne i en vagtordning.

Vi tilbyder dig

• Din egen firmabil, så vi forventer, at du har kørekort

• Et udfordrende og selvstændigt job, hvor du meget gerne må bidrage med nye initiativer og tiltag

• En god og rummelig arbejdsplads med masser af mulighed for faglig og personlig udvikling

• Et godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar, plads til forskellighed og gode kolleger, som jævnligt mødes til sociale arrangementer

• Fordelagtig medarbejderindkøbsordning

• Gode løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning

Ansættelsesvilkår

Du ansættes iht. overenskomsten med Dansk El-Forbund og TEQNIK. I forbindelse med samtalen kan du evt. blive bedt om at aflevere en straffeattest.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV og andre relevante papirer hurtigst muligt til job@lindpro.dk og mærk ansøgningen ”Sikringstekniker Aalborg - RAKI”. Vi holder samtaler løbende.

Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte serviceleder Rasmus Kirk på tlf. 20 60 04 17.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Lindpro er en af Danmarks største teknik- og servicevirksomheder med mere end 20 afdelinger fordelt over hele landet og organiseret i tre regioner. Lindpro beskæftiger ca. 850 medarbejdere og har datterselskabet Arssarnerit i Grønland. Den geografiske spredning forener virksomhedens tekniske kompetencer med et stærkt lokalkendskab og en hurtig serviceindsats. Med udgangspunkt i et solidt forretningsgrundlag, hvor installationer er kerneforretningen og med fokus på B2B-markedet, spænder Lindpros aktiviteter bredt fra Danmarks største el-entrepriser til mindre serviceopgaver. Vores kompetenceområder er bl.a. intelligente bygningsinstallationer, industrianlæg, offshore, automation, brandalarmering, tyverianlæg, adgangskontrol, velfærdsteknologi, overvågning, kommunikation, VVS og maskinelektro.


Deadline for ansøgning af dette job er desværre overskredet. Deadline var 24. maj 2016