Find os
Vælg specifik kompetence

Vælg en kompetence i menuen herunder – og se hvor i landet,
vi tilbyder netop denne ydelse

Kontaktinfo
Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600   Glostrup

Tlf: +45 70 10 16 17
E-mail:

Vores værdier

Lindpro er en virksomhed, som er drevet af værdier, der stikker dybt i virksomheden. Værdierne udtrykker Lindpros selvforståelse og virksomhedens måde at agere på i det daglige.

Gennem værdibaseret ledelse søger vi at give plads til initiativrige, fleksible og ansvarlige medarbejdere, der udvikler sig og trives på jobbet ved at skabe en fælles vision og værdigrundlag at arbejde ud fra. Vi ved, at ikke alt kan styres med regler, og at Lindpros vision, mission, strategi og ledelse skal udspringe af virksomhedens værdier.

  • Glæde
    Lindpro er en arbejdsplads, hvor der skal være plads til glæde og begejstring i dagligdagen. Vi møder hinanden og vores kunder i en positiv ånd. Vi tror på, at vores arbejdsliv og fællesskab fungerer bedst, når vi hver især gør vores bedste og finder glæde ved vores arbejde.
  • Førende
    Lindpro ønsker at være markedsledende inden for branchen, og vi udvikler løbende vores kompetencer for at sikre, at vi er fagligt førende på strategiske områder. Vi engagerer os fagligt og personligt, ligesom vi altid stræber efter at gøre en forskel.
  • Udviklende
    Lindpro vil være en attraktiv virksomhed for sine medarbejdere og kunder med en udviklende arbejdskultur. Vi stræber kontinuerligt efter forbedringer på alle niveauer i virksomheden. Vi tilpasser og forandrer hele tiden vores måde at drive forretning på, ligesom vi er innovative i vores arbejde med etablering af nye forretningsområder og koncepter.
  • Dynamisk
    Lindpro er en dynamisk organisation med fælles mål. Vi er fleksible og forandringsvillige. Vi forsøger hele tiden, gennem et dynamisk samspil med vores omgivelser og kunder, at gøre vores arbejde endnu bedre og skabe nye resultater.
  • Kompetent
    Lindpro tilstræber at være en kompetent og konkurrencedygtig samarbejdspartner, der løser sine opgaver resultatorienteret og effektivt i overensstemmelse med kundernes krav. Vi fokuserer på at styrke vores kvalifikationer gennem såvel faglig som personlig udvikling, således at vi har de rette kompetencer til at imødekomme fremtidens teknologiske udvikling
  • Sikker
    Lindpro arbejder målrettet på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Vi går ikke på kompromis med vores egen eller vores kunders sikkerhed, når vi udfører vores arbejde. Vi sikrer os, at kvaliteten af vores arbejde er i orden og prioriterer sikkerhed for rettidig overlevering højt.