Om Lindpro  >  Kundehistorier  >  Gasværk

Kløver_521_189

VALGET FALDT PÅ LINDPROS EKSPERTISE


Duften af mad i Københavns gader er den samme, men gassen er nu den miljørigtige Bygas2. Københavnerne har nemlig fået et topmoderne gasværk på Amager, som skal levere den nye gas billigere, mere sikkert og med minimalt CO²-udslip. Tidsfristen var kort, før gasværket skulle stå klar i november 2007. Så der var brug for samarbejdspartnere med kendskab til opgaven og kapacitet til at levere varen. Lindpro var klar.

LINDPRO LEVERER TIL TIDEN
Det første spadestik til Kløvermarkens gasanlæg til Bygas2 blev taget i slutningen af 2006, men da sommeren kom manglede Københavns Energi, KE at finde en leverandør til instrumenteringen af anlægget. Lindpro havde foretaget bygningsinstallationerne og kunne som den eneste leverandør stille et mandskab i løbet af blot 14 dage og levere instrument- og styretavler inden for 5 uger. Samtidig blev Lindpros ekspertise med installation af lignende styrings- og reguleringssystemer og procesanlæg afgørende for valget. "Lindpro kunne levere til tiden. Og jeg kan kun sige, at man sjældent oplever en næsten fejlfri installation. Men det har ikke desto mindre været tilfældet med Lindpro. 3000-4000 kabler er installeret, og det er bare i orden. Løbende har vi også haft behov for ekstra mandskab, og her har Lindpro
også leveret varen", siger Micheal Bestawrous, sektionsleder hos KE.

KOMPETENCE AFGØRENDE FOR SIKKERHEDEN
Forbruget af gas i København har i de senere år været faldende, hvilket medførte en overkapacitet på det nedslidte Sundby gasværk. "Vi har foretaget samtlige installationer på Kløvermarkens gasværk, så KE kan fjernstyre hele processen og konstant kontrollere produktionen. Sikkerheden er afgørende især i ejektorrummene, hvor luften suges ind i naturgassen, og en lang række sikkerhedskrav skal imødekommes. Heldigvis har vi kompetente folk, der har stor erfaring med måleudstyr, styresystemer og procesanlæg fra andre store virksomheder, som vi kan trække på i en hasteopgave som denne", siger Michael Søndermand, serviceleder hos Lindpro.  

     Kløver_193_135 
     


Adresse


Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600  Glostrup
Tlf. +45 70 10 16 17
Fax +45 43 26 09 99
lindpro@lindpro.dk