Om Lindpro  >  Kundehistorier  >  Arena Fyn

Arena_521_189

LINDPRO INSTALLERER DE NYESTE EL-TEKNISKE TEKNOLOGIER

Den nye multihal på Fyn skal rumme alt fra Disney-On-Ice show på skøjtebane til Danish Open i badminton med fuld TV-dækning. Lindpro leverer en komplet el-teknisk installation med de nyeste teknikker inden for redundant el-forsyning, så Arena Fyn let og sikkert kan levere varen.

 

ALT FRA STÆRKSTRØM TIL SVAGSTRØM
På 9 måneder installerer Lindpro alt fra belysningsanlæg og computerstyret showlys til højtaleranlæg og scoringsanlæg med to store lystavler i hver ende af hallen, som også bruges til internationale håndboldkampe. Arenaen dækkes af trådløst net og aktivt udstyr af højeste kvalitet i 18 meters højde. Sikkerheden tager Lindpro sig også af med TV-overvågning, talevarsling, brandsikring, tyverisikring og ABA-anlæg(Automatisk Brandalarmering) med 10 store røgudsugningsanlæg på hver 1,5 ton. "Hele projektet har i store træk kørt efter planen, og når der har været behov for justeringer, har vi i fællesskab fundet gode løsninger. MT Højgaard entrerede med Lindpro, som har leveret en fl eksibel og funktionel løsning med professionel styring af underleverandører mv. Kort sagt, Lindpro har stået for alt fra stærkstrøm til svagstrøm, og det har kørt upåklageligt," siger Niels Søndergaard, ejendomsteknisk chef hos Arena Fyn, Odense Congress Center.

 

HURTIG LEVERING FRA LINDPRO
Et afgørende krav fra Arena Fyn var, at entreprenøren skulle kunne garantere en dellevering, hvor loft, vægge og gulv stod klar med midlertidige el-installationer, således at Arena Fyn kunne afholde en vigtig messe i april 2007. Den garanti får Arena Fyn, og Lindpro vælger at foretage installationerne, før taget lægges. På den måde kan Lindprofolkene arbejde på tagkonstruktionen uden at afvente støbning og hærdning af gulve. Delleveringen sker til tiden, og skønsmæssigt klæder det bygningen, at mange installationer er skjult i selve tagkonstruktionen. "

 

MULTIHUS MED MULTIFUNKTIONER 
 "Hal og messeområder er konstant under opsætning eller nedtagning, og vi skal kunne rumme alt fra hestedressur, Disney- On-Ice med skøjtebane, fjernstyrede biler med brændende bålfade, fight-galla til Danish Open i badminton og VM i håndbold samt musicals og koncerter. Derfor stiller vi enorme krav om stabile, fleksible, hårdføre samt brugervenlige løsninger, og vi kan kun være tilfredse med Lindpros arbejde. Vi har haft et godt samarbejde både med Lindprofolkene her i huset og med projektledelsen. Og vi kører allerede for fulde huse," slutter Niels Søndergaard.

Adresse


Lindpro A/S
Fabriksparken 58
2600  Glostrup
Tlf. +45 70 10 16 17
Fax +45 43 26 09 99
lindpro@lindpro.dk