Nyhedscenter  >  Nyhedsarkiv  >  Nyheder 2010  >  En duft af succes

En duft af succes  

Hvis man vil konkurrere på verdens største blomstermarked, det hollandske, så skal man være både innovativ og målrettet. Det fynske gartneri, Rosa Danica A/S er begge dele og sender hvert år mere end 12½ million potteroser ud på det europæiske marked. Roser af høj kvalitet vel at mærke. Det kræver et pålideligt og automatiseret produktionsanlæg - og det hjælper Lindpro med.

Verdens største blomstermarked
Der skal et godt benarbejde til at begå sig på det hollandske marked - blomsternes champions league. Pris, kvalitet og tid er afgørende parametre for Rosa Danica. Med en omsætning på 12,5 million potteroser årligt er der grundlag for en fornuftig prissætning. Hvad angår kvalitet, så produktudvikler Rosa Danica løbende nye sorter. Rosa Danica vil imidlertid ikke bare være med i champions league - de vil være nummer 1. Lindpro - tidligere mh Martin Hansen - sikrer at produktionen forløber optimalt med skræddersyede og automatiserede anlæg.

Sårbare for nedbrud
Teknologi og godt håndarbejde hænger sammen på Rosa Danicas 84.000 m2 store væksthusareal, hvor 85 medarbejdere dyrker de mange sorter. Planterne kræver konstante og optimale forhold, hvilket gør gartneriet særdeles sårbare overfor nedbrud. Gartneriejer Torben Moth fortæller:

"Det ville være en katastrofe, hvis vores f.eks. vores klimaanlæg gik ned med tusindvis af unge, sårbare roser sommer og vinter. Vi er derfor afhængige af et pålideligt og kompetent samarbejde med Lindpros specialister inden for denne niche. Deres folk har deres faste gang her på gartneriet, og der findes ikke mange med de kompetencer - så dem holder vi fast på. Vi kan ringe døgnet rundt, og vi er aldrig blevet ladt i stikken".

Spidskompetence gartneri
"Vi har i mange år foretaget alle elektriske installationer, reparationer og vedligehold hos Rosa Danica. Det inkluderer alt fra tavleanlæg og klimastyring til termografering og computerstyring, siger Brian Lunde Hansen, afdelingsleder hos Lindpro - fra det tidligere mh Martin.

Lindpro hjælper Rosa Danica med:

  • Transformerstationer og styretavler
  • Tavleanlæg til vækstlys og basisstrøm
  • Vækstlysanlæg med nye diodelys
  • Vækstlyslamper - og armaturer
  • Målerapporter på vækstlysanlæg
  • Klimaanlæg med opluk af vinduer, mørklægning, blæsere mv.
  • Styring af klimacomputere via PC
  • Vandingscomputer
  • Vandingsbomme
  • Nødstrømsgenerator
  • Tele- og datainstallationer
  • Sikringsinstallationer
  • El-installationer
  • Termografering