Strategisk opkøb styrker Lindpro
Lindpro har pr. 1. april opkøbt aktiviteterne i installationsfirmaet RÉ-EL Aps i Horsens. RÉ-EL er specialister i intelligente bygningsinstallationer, og der er tale om en strategisk styrkelse af Lindpros kompetencer og markedsdækning på området.
Opkøbet er et led i Lindpros langsigtede strategi om at styrke tilstedeværelsen på markedet for intelligente bygningsinstallationer.
- Vi har foretaget et strategisk opkøb, der skal ses som et udtryk for at vi ønsker at være en førende aktør på markedet for intelligente bygningsinstallationer. I en tid hvor opmærksomheden er rettet mod energibesparelser, er det umuligt at komme uden om intelligente bygningsinstallationer. Det er derfor også et markedsområde, hvor vi ser gode fremtidige muligheder, fortæller Thomas Hornslet, direktør, Lindpro.
De opkøbte aktiviteter og medarbejdere bliver konsolideret med Lindpros kompetencecenter for intelligente bygningsinstallationer og skal primært supportere det vestlige Danmark.
Opkøbet er en væsentlig cementering af Lindpros kompetencer og markedsdækning i Jylland.
- Vi er glade for at kunne udvide vores eksisterende IBI team. RÉ-EL er et yderst kvalificeret og innovativt firma, som styrker vores kompetencer og markedsdækning, således at vi kan yde den bedst tænkelige service for vores kunder i hele Danmark, forklarer Thomas Hornslet.
RÉ-EL´s tidligere ejer Rene Kjemtrup fortsætter som afdelingsleder. Han glæder sig over, at firmaets medarbejdere fortsat kan arbejde med deres kernekompetenceområde samtidig med at den nye aftale skaber helt andre og bedre markedsbetingelser.
- Vi får nogle helt andre muligheder, nu da vi er en del af en stor virksomhed. Jeg har en klar forventning om, at vi nu kommer i betragtning til nogle af de helt store projekter med intelligente installationer. Og det ser vi rigtig meget frem til, siger René Kjemtrup, RÉ-EL Aps.
Nyheder fra Lindpro
Ønsker du at modtage vores kundeblad Connect, så send en mail til lindpro@lindpro.dk
/logo.gif)
/button_top_log_paa.gif)
/button_top_oversigt.gif)
Udskriv