Det siger loven om TV-overvågning
NY LOV OM TV-OVERVÅGNING
Folketinget har vedtaget en ændring af "Lov om forbud mod tv-overvågning m.v." Loven trådte i kraft 1. juli 2007. Fra denne dato skiftede loven navn til "Lov om tv-overvågning," hvilket er i fin overensstemmelse med indholdet. Den gamle lov, har det udgangspunkt, at overvågning er forbudt, men at det er tilladt nogle få steder, f.eks. overdækkende butikscentre. Den ny lovs udgangspunkt er, at overvågning er tilladt.
Hovedindholdet i den ny lov:
Hvem må overvåge?
Pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomhed samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg.
Hvad må de overvåge?
Egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange.
Hvornår må man overvåge?
Når overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Hvem må få optagelserne? Billeder og lydoptagelser med personoplysninger (dvs. at man kan genkende personerne) må kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, eller hvis videregivelse følger af en lov, eller hvis videregivelse sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Hvor længe må optagelserne gemmes?
Højst 30 dage.
OBS
I den ny lov gælder persondataloven for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. I persondataloven er der et krav om saglighed ved behandling af personoplysninger, og dette krav er vigtig, når det gælder tv-overvågning.
Det betyder, at man ikke må kigge på billederne fra tv-overvågningen, med mindre det er sagligt.
Et eksempel:
Hvis en butiksansat er blevet chikaneret eller overfaldet under sit arbejde, må butiksejeren kigge på optagelserne fra tv-overvågningen, så han er sikker på, at episoden er med på den billedsekvens, han afleverer til politiet.
Endnu et eksempel:
Hvis man har overvågning i et butikscenter, må man ikke zoome ind på en person, med mindre det har et klart kriminalitetsforebyggende formål. Det er naturligvis sagligt at videregive optagelser fra tv-overvågning til politiet. I den situation skal man aftale med politiet, om optagelser skal gemmes ud over de 30 dage.
/logo.gif)
/button_top_log_paa.gif)
/button_top_oversigt.gif)
Udskriv