Nyhedscenter  >  Nyhedsarkiv  >  Nyheder 2006  >  Havnekraner i Kalundborg

Havnekraner i Kalundborg 

Nerverne sidder uden på tøjet og udgifterne vokser hastigt, når kaptajnen på et stort fragtskib bliver tvunget til at forlænge liggetiden i havnen, blot fordi en kran strejker midt under losningen.

Det er en situation, som ingen ønsker at stå i, hverken rederi, havnemyndigheder eller serviceleverandør.
Alligevel har det været den ubehagelige virkelighed i Kalundborg flere gange de senere år.

Kalundborg Havn er Sjællands største efter København og tager imod skibe med en dybgang på næsten 12 meter.

Godset over kajen er korn, træpiller, flis til kraftvarmeværker, gødning, sten og skærver.
Det er alt sammen varer, der leveres som bulk - altså i løs vægt. Så selv om havnen også råder over to store mobilkraner og en lossemaskine, er Kalundborg Havn meget afhængig af sine to solide "Århuskraner" fra midten af 70'erne og 1982.

læs mere...